Begrebsforklaringer

Oversigt

  • Alferne
  • Artefakter
  • Forvisningen
  • Livets Have
  • Paranor

Alferne
(Lærde, Druide og Elver viden)
Alfer er en massebetegnelse og refererer til mange forskellige væsener, der alle var forbundet og afhængige af jorden. Deres tilknytning til jorden og landet, de var en del af, tillod dem at bruge magien som strømmede gennem jorden selv. Dette gjorde dem i stand til store og fantastiske ting, som senere viste sig at føre til enden på deres egen eksistens. De går forud for mennesket eksistens, og da mennesker begyndte at vokse i antal, begyndte Alferne at skjule sig for dem.

I takt med dette, begyndte de også at gøre fantastisk fremgang indenfor videnskab og teknologi. Dette skubbede alferne tilbage, og som et resultat heraf begyndte de at falde i antal. Det hele kulminerede med, at mennesket startede den såkaldte “Den Store Krig”, som næsten udslettede alt livet på jorden. De fleste af alferne blev udryddet eller forlod den jordiske verden, hvilket efterlod to grene af alfer tilbage på Jorden: elverne og dæmonerne (onde alfer). Dæmonerne er låst bag “Forvisningen”, og elverne mistede meget af deres magiske kræfter efter at have forseglet sig fra den forestående katastrofe forårsaget af mennesker i den gamle verden.

Artefakter
(Almindelig Viden)
Artefakter er en betegnelse for ting, som man ikke helt forstår. Det er ofte ting, som indeholder en kraft; nogle ville måske kalde det magi, andre teknologi og mange vil ikke kende forskellen. Artefakter lader den person, der holder dem, udføre ekstraordinære handlinger, f.eks. at lamme folk, helbrede sår næsten øjeblikkeligt eller andet, som man ville betragte som “umuligt”.

Forvisningen
(Druide viden)
“Forvisningen” er en mægtig, verdensomspændende, magisk besværgelse, som blev lavet i Alfernes Tidsalder for at forvise og holde dæmonerne indespærret i en tidløs, mørk og limbo-lignede verden.

Forvisningens Skabelse
Dæmoner er væsener, som har deres oprindelse i Alfernes Tidsalder. Hvor Alferne var væsner af Jorden og livet, så var dæmoner væsner af Intetheden. Alferne, specielt elverne var vogtere og beskyttere af naturen og livet, hvor dæmonerne var væsner af kaos og destruktion, som søgte at sønderrive verden, dræbe alt liv og kort sagt ødelægge alt på deres vej, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have, såsom deres egen udslettelse. Dette sendte dem i direkte konflikt med eleverne og alle andre væsner fra Alfernes verden, som søgte at opretholde verden og beskytte livet selv.

Denne konflikt mellem Alfernes verden og dæmonerne kulminerede i en krig, som verden på det tidspunkt ikke havde set magen til. Alferne fik overtaget i denne krig, men de havde ikke kræfterne, ej heller lysten til at udslette dæmonerne, så de låste dem inde i “Forvisningen”.

Beskrivelse af Forvisningen
Da elvere skabte “Forvisningen”, blev den beskrevet således; “Forvisningen er en mørk og tidløs verden”. Senere var deres viden og forståelse omkring “Forvisningen” blevet dybere, hvilket ledte dem til at udtrykke: “Forvisningen er en mørk spejlverden for de fire lande, et øde sted hvor der vokser lidt, og liv som vi kender det ikke eksisteret”. “En verden hvor der ikke findes nogle former for lys. Den er uden en sol, måne eller stjerner”. Dæmonerne kalder sig selv Jarka Ruus, som betyder “Forbudte Folk”, men som de oversætter til “De Frie Folk”.

Forvisningen, ligger i et alternativt univers, som bliver holdt adskilt fra vores verden af Skjold Træet. Det er et magisk træ, der står i “Livets Have” i elvernes hovedstad, Arborlon. Dæmonerne vil forblive spærret inden i dette alternative univers, så længe Skjold Træet forbliver i live og har sin styrke. Skulle træet blive svækket eller dø, vil dæmonerne kunne vride sig fri af deres fængsel. Skjold Træet blev skabt gennem en kombination af jordmagi fra Blodilden og alfernes magi, der involverede transformationen og den frivillige ofring af en ung elverpige. Dæmonerne har forgæves forsøgt at undslippe “Forvisningen”, særligt når Skjold Træet begynder at dø og skal genfødes.

Livets Have
(Druide- og Elver Viden)
Livets Have ligger i elvernes hovedstad, Arborlon. Haven er mest kendt for Skjold Træet, det magiske træ, der holder dæmonerne ude og låst væk i “Forvisningen”. Haven er forsvaret og bevogtet døgnet rundt af en gruppe af elviske elitesoldater, der alle er medlemmer af en ældgammel orden kaldet “De Sorte Vogtere”, hvis eneste opgave er at beskytte Skjold Træet.