Fangeprofil

Scenariet benytter sig af in game fangeprofiler i et computersystem. Profilerne indeholder informationer såsom navn, hvad fangen er dømt for, medsammensvorne, familie osv. Denne fangeprofil er deltagernes karakterbaggrund (der vil være mulighed for at skrive off game kommentarer, såsom om man er uskyldigt dømt).
Fangeprofilen skal ikke nødvendigvis være 100% sand.

Sidste frist for at skrive en fangeprofil er 12 december. Har man ikke skrevet noget inden da, vil en kort generisk profil blive skrevet af arrangørerne.
Ansatte i fængslet kan læse og ændre i disse profiler og det vil være muligt for fanger at skaffe sig adgang til at gøre det samme ved hjælp af hacking. Hvordan dette virker vil blive offentliggjort senere, når systemet er klar.