Gruppeoplæg

Her kan du se de gruppeoplæg arrangørgruppen har skrevet. Næsten alt i dem kan ændres så længe de stadigvæk opfylder deres “plads i scenariet” dvs et tempel er et tempel, en yakuza gruppe er forbrydere mm. Kontakt Hjalte Ipsen via kontaktsiden hvis du vil spille en af disse grupper.

 

Geisha concubines
Geisha concubines er en lille gruppe af prostituerede der har taget geisha stilen til sig. De er ikke autoriserede geishaer men yder de samme services og kan hyres til teselskaber og andre sociale arangementer. Dog er disse job ret få da de sociale lag der ynder at gøre brug af denne service foretrækker at hyre autoriserede geishaer.

Derfor er gruppens hoved indtægts kilde almindelig prostitution og de forhåndenværende jobs der måtte være til rådighed.


Musashis Samuraier

Musashis Samuraier er en gadebande der består af folk der drømmer om at være samuraier.
Samuraierne var Japans krigeradel og svarede til diverse fyrster og riddere i Europa.
Derfor følger Musashis Samuraier deres egen fortolkning af samuraiernes æreskodeks bushido og forsøger at leve op til det de tror en samurai var. Deres forståelse af samuraier er imidlertid meget romantiseret og karikeret.
Det er dog en dårlig idé at gøre dem opmærksom på dette, da det ofte vil være en hurtig vej til at blive introduceret til et katana, samuraisværdet som næsten alle Musashis Samuraier tager med sig rundt overalt. Generelt føler de sig meget “cool” og er vilde med solbriller og læderjakker.
Mange af bandens medlemmer påstår at de er reinkarnationer af historiske samuraier og tager deres navne efter dem. De ledes efter sigende af den legendariske Sanjuro Musashi (banden insisterer på at sætte deres efternavne først, som på japansk).
Musashis Samuraier ses ofte hængene på gadehjørner, hvor de fordriver tiden med at håndhæve bushido og ‘beskytte deres ære’ – hvilket ofte får dem i konflikt med Rent-A-Cop og Neon Rains udsmidere.
De tjener penge på at holde øje med handlendes boder og på at lave andre småjobs. Ingen af disse betaler dog særligt godt, så bandens medlemmer mangler altid penge.
Tidligere bandemedlemmer kaldes “ronin” og er for evigt lagt for had. En ronin var en samurai der havde mistet sin herre og derfor flakkede omkring i datidens Japan. Betyder “bølgemand”.

Mere viden:
Samurai – https://da.wikipedia.org/wiki/Samurai
https://en.wikipedia.org/wiki/Samurai
Ronin – https://da.wikipedia.org/wiki/Ronin
Bushido – https://da.wikipedia.org/wiki/Bushido
https://en.wikipedia.org/wiki/Bushido
Katana – https://da.wikipedia.org/wiki/Katana
Kiri-sute gomen – https://en.wikipedia.org/wiki/Kiri-sute_gomen
http://www.sengokudaimyo.com/katchu/katchu.html

 

Oni Muscle House
Oni Muscle House er et styrketræningcenter der ligger bagved Neon Rain. Centret ejes og styres af en gruppe Onier da det har vist sig at denne yokai art kan opbygge muskler yderst let med relativt lidt træning. De er kommet til at dominere bodybuilding konkurrencer og dermed også bodybuilder/styrketrænings industrien. Oni Muscle House rummer en stor del af den europæiske bodybuilder elite og er stolt over deres medlemmers resultater. Centret er dog også åbent for brugere der ikke er Onier. Der er ikke mange penge i bodybuilding konkurrencer og testosteron og andre typer doping er dyre. Derfor lader Onierne fra centret sig ofte leje ud som bodyguards og “forhandlings argumenter”. De fleste bliver væsentligt lettere at få til at tage imod en ufordelagtig handel hvis der står en muskuløs Oni bagved bagved den de forhandler med. At Onierne også kan hyres til at bruge mere hårdtslående argumenter er naturligvis kun et rygte spredt af Yokai hadere. Der er et veludstyret styrketræningcenter på scenarie lokationen som Oni Muscle House kommer til at kontrollere.
Der er et veludstyret styrketræningrum på spillokationen som denne gruppe kommer til at høre hjemme i.

 

Fyn Mori 1
Shinto munkene/nonnerne fra Fyn Mori ankom til Fyn kort før Neon Rain scenariet foregår. De følte sig kaldet til stedet da søvn kamien2 Surīpu åbenbarede for dem at Fyns befolkning havde store problemer med Tsumi3 i form af dårlig søvn og store mareridt på grund af deres døgnrytme og mangel på søvn. Der blev derfor udført et Kanjō ritual4 hvor en ny helligdom for Surīpu blev indviet. Dette skete på det mest Kegare5 sted på fyn, ved siden af Neon Rain. Her kan byens indbyggere få udført renselsesritualer der kan befri dem for Tsumi. Sker dette ikke truer Surīpu med at gøre mareridtene endnu værre. De fleste shinto tilbedere har mindre altre i deres hjem. Munkene/nonnerne i Fyn Mori laver lange indviklede ritualer som en del af deres virke hvor særligt indbudte shinto tilbedende kan blive inviteret.

 

Bakomono Befrielsefront
Der er ikke meget racisme imod yokaier i Danmark. Sådan har det dog ikke altid været og Bakomono Befrielsefront har en stor del af æren for dette. I dag er fronten en skygge af sig selv, da den i det store hele har sejret sig selv ihjel. Dermed ikke sagt at yokaier ikke har problemer. Mange unge yokai føler sig fremmedgjort overfor resten af samfundet på grund af deres anderledes udseende, evner og fysiske udformning. I Yokaiernes Befrielsesfront finder de ofte en ny identitet og mening med livet. Desværre har frontens tiltrækning på unge rodløse yokai ført til at de har fået et dårligt rygte, da en sådan gruppe uundgåeligt vil medføre at en del af dem kommer ud i kriminalitet. Man kan både deltage som fuldtidsmedlem af Bakomono Befrielsefront eller deltage i frontens arbejde, men være en del af en anden spillergruppe.

 

De Oplyste
Denne gruppe søger at lukke hullet til den åndeverden. De kender farene ved at lade kamierne vandre rundt. Medlemmerne er mennesker som ofte er belæste og veluddannet. De bruger videskabelige metoder, propaganda og bedrag til at nå deres mål.
— Gruppen består af to faktioner. Den første er overbevist om at det er vigtigt at fjerne yokais indflydelse og lukke hullet til åndeverden, da den menneskelige race er i fare. Med den udvikling og indflydelse som kamier og Yokais har gennemgået i nyere tid, vil det føre til jordens undergang og menneskets udslettelse når åndeverden og vores verden forenes med hinanden, som det langsomt er ved at ske.
Den anden faktion i “De oplyste”, tror også på at Kamier og Youki udgør en fare, men er ikke baseret på viden (selvom det er deres argument for at skade eller fjerne kamier og yokais indflydelse). I stedet er de er racistisk motiveret og for den meneskelig races sikkerhed, så udgør ånder en fare.

 

Asatroende
En gruppe mennesker der mener at fremkomsten af yokai er tegn på at Ragnarok er på vej og at yokai er jætter. De er en lille gruppe og udgør en absolut minoritet i samfundet. Lederen er asa præst, som hedder en “Gode” (mand) og Gydje (Kvinde)” Gruppen prædiker deres ord til alle som vil høre. De mener ikke at templer til Yokai og Kamier er forkerte som helhed, men blot at de er misinformeret og uoplyste. At præsterne som er I disse templer tror de taler med “ånder”, mens de faktisk taler med aser og jætter, og ikke kamier eller Yokai, som de kalder dem.
Gruppen arbejder på at oplyse så mange mennesker som muligt og forberede dem på Ragnarok.

 

  1. “Fyn Mori” er navnet på en Shinto helligdom. Fyn indikere hvor helligdommen er, og Mori er et japansk ord der sættes efter et stednavn for at indikere at det er et helligt sted dedikeret til en bestemt Kami (ånd eller mindre guddom).
  2. Kamier er de ånder eller mindre guddomme der tilbedes i Shinto religionen. De står typisk for koncepter som mad, helbredelse eller fertilitet, eller for steder som en bakke, en flod eller en skov.
  3. Tsumi er hvad der svarer til synd i Shinto religionen. Det enkelte individ skaber Tsumi men er ikke skyld i den. Det er blot et resultat af vedkommendes handlinger uden at være noget man kan undgå eller gøre for. Der er et ordsprog der lyder: Had ikke synderen, men synden.
  4. Kanjō ritualer er et ritual hvor man skaber en ny helligdom for en Kami baseret på en eksisterende helligdom. Dette kan være så simpelt som at dedikere et lys til en Kami i en Shinto helligdom og så brænde lyset som en del af et ritual, eller så komplekst som at skabe en helt ny helligdom dedikeret til samme Kami.
  5. Kegare er et shinto koncept der minder om urenhed. Det er et resultat af Tsumi.