Mennesker

Hjemland: Sydlandet, ligger i De Fire Lande

Karaktertræk:

  • Isolationistiske 1
  • Fremmedfjendske
  • Mistillid til magi

Kostumekrav:
Ingen

Kulturelle kendetegn:
Ingen

Menneskeracen kan datere deres linje tilbage til de mennesker, som levede før, under og efter Den Store Krig. Ligesom alle de andre racer er de mennesker, som lever i dag, efterkommere af de overlevende fra denne krig. Disse mennesker blev ikke udsat for radioaktiv stråling eller kemiske våben under krigen, derfor har de heller ikke ændret udseende. De fleste mennesker kalder Sydlandet for deres hjemland.

Kultur
Menneskene er den mest folkerige race og den eneste, der kan prale af at have flere store byer. En dyb, langvarig mistillid har eksisteret mellem mennesker og de andre racer siden racernes første krig, hvor Troldmandsherren opfordrede mennesket til at rejse sig imod de andres folkeslag og druiderne i et forsøg på at opnå herredømme over de fire lande. Indirekte førte krigen til den isolationistiske politik, der blev fremherskende hos menneskene efter krigen. Mennesker er derfor de mest fremmedfjendske og fjendtlige over for magi og magi-brugere.

Grænselandet
Hovedbefolkningen i grænselandet tilhører først og fremmest mennesker, men traditionelt har landet ofte haft rollen som et sted for kontakt og handel mellem folk af alle racer, og derfor er befolkningens nu mere blandet end i resten Sydlandet. Grænsefolket har historisk set være mere kosmopolitiske og accepterer nemmere forskelligheder end den gennemsnitlige person fra Sydlandet. En stor del af de mennesker, der senere flyttede til Det Nye Land, var folk som emigrerede fra Grænselandet.

Stifindere
Stifindere er en klasse af mennesker, der har valgt ikke at slå sig ned noget sted, og derfor har de ikke noget hjem eller hjemland. De har til tider fungeret og tjent som lejesoldater. De bevæger sig ofte gennem Vestlandet i store rejsevogne, og deres veje fører dem til tider også til Sydlandet.

De oprindelige skildringer af Stifindere er baseret på stereotyper af romerske folk, deres skikke og samfund. De er kendt for at holde af meget stærkt farvet tøj, som er dekoreret, og de bærer ofte skærf og smykker. Stifindere ses af andre mennesker som farlige tyve, et temperamentsfuldt folk uden et stærkt moralsk kompas.

Stifindere overholder også et sexistisk trossystem kaldet “Vejen”, hvor kvinder og deres behov anses for at være sekundære i forhold til mænd og deres behov. Kun kvinder, der er førstefødte børn, er værdsatte.

De sværger ikke troskab til andre end sig selv, men de er ofte venlig stemt overfor druider og deres allierede. Det er dog også set, at en stærk eller karismatisk stifinder har samlet en større flok omkring sig.

Menneskenes historie

Alfernes Tidsalder
I Alfernes Tidsalder var verden domineret af alfer og deres efterkommere. Magien flød frit i verdenen og elverne var den dominerende race. På det tidspunkt var menneskene ikke meget bedre end dyr.

Menneskets tidsalder
Da menneskene begyndte at udvikle intelligens og begyndte at formere sig i en rasende fart, begyndte de at jage og dræbe alle alfe væsnerne, det lykkedes menneskene at udrydde stort set alle på nær elverne, som trak sig tilbage til deres skove, og gemte sig.

Menneskers evner og viden voksede til uanede højder og deres videnskab noget frem til det punkt, hvor ingen døde længere bortset fra alderdom, og selv da var videnskaben lige ved at overvinde døden også. På dette punkt i historien var der kommet en masse spændinger mellem mennesker verden over, først var der små krige mellem enkelte lande, men det hele kulminerede i Den Store Krig i begyndelsen af ​​det 22. århundrede.

Den store krig var katastrofal på grund af brugen af ​​atomvåben og kemiske våben; Meget af verdens geografi blev ændret, og næsten hele den menneskelige befolkning blev udslettet.

Det Første Druide Råd
Efter årtusinder i kølvandet på Den Store Krig var Jorden begyndt at komme sig og var igen begyndt at blive frugtbar og beboelig. Menneskeheden var blevet decimeret, og foruden ruinerne af menneskehedens største byer og monumenter var verden som alle kendte, stort set forsvundet. Genetisk mutation forårsaget af stråling fra Den Store Krig førte til at nye racer udsprang af menneskene. Disse muterede mennesker blev opkaldt efter skabningerne fra menneskenes gamle eventyr, som de lignede, såsom; dværge, gnomer og trolde. De elvere som havde overlevet Den Store Krig kom atter frem og slog sig ned i skovene, i den del af verden som kom til at hedde Vestlandet.
I takt med at alle de forskellige race begyndte at vokse og udvikle sig, begyndte de at kæmpe om de forskellige ressourcer rundt omkring i verden. I starten var disse konflikter rolige, men langsomt tog de til og truede med at udvikle sig til krig mellem racerne. I den tid trådte elveren Galaphile frem og sammen med ham en gruppe af lærde og ligesindede mænd og kvinder fra alle racer. Disse folk dannede det første råd af druider, en gruppe af fredsbevarende, historikere og lærde.
Menneskene blev under druiderne ledelse bragt ud af deres stammesamfund og krigeriske eksistens af Det Første Paranoråd. Under Druidernes ledelse blev landet opdelt i De Fire Lande med omtrent ét territorium for hver race: Vest fik elverne, Nordlandet fik troldene, Østland fik dværgene og Sydlandet fik menneskene, gnomerne fik ikke noget land, da deres stammer var spredt ud over Nordlandet og Østlandet.

Race Krigene
For en tid fungerede Druidernes indsats og det lykkes dem at skabe fred og orden i De Fire Lande. Men som tiden gik, blev flere og flere magtfulde medlemmer af Druidernes Order overbevist om at, magi og ikke videnskab, skulle være den nye verdens styrende kraft, og at det var deres skæbne at forme De Fire Landes fremtid. Disse medlemmer forlod druiderne og dannede deres egen gruppe. Denne gruppe bestod af alle racer og en druide ved navn Brona blev deres leder. Da han forlod druiderne tog han Ildatchen med sig, en bog med en enestående ond magt, der stammede fra Alfernes Tidsalder.

Brona, som senere hen blev kendt som Troldmandsherren, organiserede et voldsomt oprør mod druiderne i Sydlandet ved at anspore menneskene til at føre krig mod druiderne og deres allierede. Mennesker angreb fra Sydlandet sammen Troldmandsherren og hans øvrige styrker. Sammen angreb de druidernes højborg Paranor. Dette startede en konflikt, der snart udvide sig til det der blev kendt som Den Første Racekrig, med menneskene mod alle druiderne og deres allierede, som hovedsageligt var elvere og dværge, men også talte klippetrolde. I sidste ende lykkes det druiderne og deres allieredes kombinerede kræfter at knuse Sydlandet styrker, men det lykkedes Troldmandsherren at undslippe og han efterlod menneskene til deres skæbne. Efterfølgende blev mennesker nægtet indrejse til druidernes borg, Paranor. Menneskene trak sig tilbage til Sydland og til deres byer for at slikke deres sår og efterlod kun en rudimentær tilstedeværelse i grænselandet. Sydlandet begyndte efterfølgende at få en isolationistisk politik, idet man langsomt begyndte at glemme hvad der rigtig var sket under Den Første Racekrig der havde ført til deres adskillelse til at begynde med.

De fleste i Sydlandet lagde næppe mærke til Den Anden Racekrig, så dybt var de i deres isolation. Kun Grænselandet blev påvirkning af Troldmandherrens tropper.

  1. * Isolationisme, udenrigspolitisk strategi, hvorigennem et land søger at begrænse sine relationer til omverdenen
    mest muligt mht. indblanding i internationale anliggender og i andre landes indre anliggender. I
    konfliktsituationer indebærer det, at landet stiller sig neutralt.