Om CrossroadLarp

CrossroadLarp, er et team af live rollespils arrangører, der skriver, planlægger og kører forskellige weekend scenarier, hovedsageligt på eller omkring Fyn. Teamet består af nogle faste medlemmer, men der kommer også ofte nye til. Vi kendetegner os ved at skrive unikke scenarier med stor vægt på spillerstyring, og vi roser os af at være fleksible og gode til at imødekomme spillernes ideer når scenarierne udarbejdes og når de afholdes. Det er noget af det der gør vores scenarier specielle og noget som alle vores scenarier stræber efter at imødekomme. Herudover skal det siges at vi ikke er lukkede overfor at skrive i nogle genrer, men vi prioriterer de mærkelige, interessante og anderledes ideer og genrer, og man kan altid forvente nogle meget unikke scenarier.

CrossroadLarp kører 1 scenarie årligt normalt i februar. På denne hjemmeside vil alle fremtidige scenarier blive slået op med al nødvendig information ca. et halvt år før afholdelse. I vil også her kunne læse om tidligere scenarier, kommende scenarier, og scenarier der stadig er på idé-stadiet.

I kan også følge os på vores Facebook side og få de seneste opdateringer.

Eller mere specifikt på de enkelte scenarier I har interesse i på Facebook grupperne:

Neon Rain
Miami Vice
Hunger Royale
50’er Sci Fi Live
Odense Zombie Live

Du kan læse om holdet bag CrossroadLarp her.